Tekst 2, DKK, 2. semester, Vibeke H. Iversen, feb. 2013
At skabe antropologisk viden om børn
Eva Gulløv, Susanne Højlund i Feltarbejde blandt børn (2003)
Antropologi: læren om mennesket i bred forstand
Etnografi: en kvalitativ, beskrivende forskningsmetode
Fokuspunkter:
- Side 32 nederst-33 øverst, én af beskrivelserne af kontekst: “en opfattelse af kontekst som et reb med sammenspundne fibre, hvor hver fiber repræsenterer elementer af betydning for barnets problem”.
- Jeg synes dette kapitel fra bogen giver et godt billede af, hvor komplekst et arbejde det er, og hvor mange faktorer man er nødt til at forholde sig til, når man laver antropologisk børneforskning. Hvis man vil nå hele vejen rundt og give det mest præcise billede af det man ønsker belyst, er antropologisk forskning en god mulighed for at se hvad der sker i samfundet - set fra barnets vinkel. Jeg tænker at det er en god mulighed for at belyse “bløde værdier og tanker” som er svære at fange (og måle), på en måde der er så valid og kvalitativ som muligt.
Resume/referat
Teksten omhandler feltarbejde som forskningsmetode/strategi og nedenstående begreber beskrives i en videnskabsteoretiske tilgang. Man ønsker at afdække hvordan barn, børn og kontekst er forbundet i hverdagens mange praktikker og fortolke de mange betydningsfulde sammenhænge i børns liv.
Teksten stræber efter at indkredse de mange forskellige forhold, der opleves af og indvirker på børn og påvirker deres handlinger, muligheder, fortolkninger og udvikling.
Der ønskes indsigt i de komplekse sammenhænge mellem børns handlemuligheder, opfattelser, opvækstbetingelser og relationer -> forklare menneskelig praksis.
Feltarbejde:
En grundsten i antropologisk forskning. Man er til stede i “felten” i gennem en passende tid (måneder til år), hvor man indgår i sociale situationer, opbygger relationer til de mennesker man udforsker, for at få et så fyldestgørende indtryk af deres liv og opfattelser som muligt.
Man skal have indsigt i mønstre og betydningsfulde gentagelser, skelne det typiske fra det enestående, blive fortrolig med roller, rytmer, rutiner, sprog og omgangsformer - menneskers hverdag på alle planer.
Belyse kompleksiteten bag menneskers handlinger, prioriteringer og samværsformer.
I feltarbejde er det vigtigt at undre sig over forhold man finder, undersøge baggrunden herfor -> stille spørgsmål og forsøge at forstå/reflektere.
Enhver undersøgelse og problemstilling er specifik, metoder udvikles undervejs fordi man er blevet opmærksom på forhold der viste sig at have betydning. Derfor kan et studie forgrene sig til at omfatte mange andre forhold end først antaget.
Man må tage højde for, hvor feltarbejdet foregår (“ude/hjemme”) og man må altid reflektere over ens egen rolle i feltarbejdet.
Deltagerobservation:
Man er nødt til at deltage/indleve sig for at forstå bevæggrunde og erfaringer, men samtidig er man nødt til at oprette en distance for at fortolke og analysere de indsamlede data.
Deltagerobservation er en vekselvirkning mellem disse to strategier.
Man må ex forstå lokale præmisser og omstændigheder og ikke overføre egne opfattelser - man må forstå før man kan vurdere. Man skal inddrage relevante aktører og også bestræbe sig på at forstå deres opfattelser. Man må distancere sig analytisk for at forsøge at begribe verden som den giver mening for de pågældende (lokale).
Refleksivitet:
Refleksivitet skal håndtere balancen mellem nærhed og distance. Det er umuligt at opretholde distancen helt i det etnografiske arbejde, grænsen mellem subjekt og objekt er sløret i feltsituationen, forskeren må stille spørgsmål ved sig selv og sit eget værdigrundlag.
Der vil altid være fortolkninger og udvælgelse af materialet/betydning, og den refleksive udfordring er, at være åben over for forskellige fortolkningsmuligheder.
Det er et vilkår at man medtænker vores egen konstruktion af virkeligheden/subjektivitet, og det vi udvælger som empiri er ikke virkeligheden men et perspektiv på den.
Information er altså ikke en neutral størrelse, den produceres i et socialt samspil mellem forsker, børn og stedets øvrige aktører. Indlevelse og refleksion er et grundvilkår i feltarbejde.
Barneperspektiv:
Børns betydningsdannelser, handlemåder, relationer og udtryksformer. Man er interesseret i at vide, hvad børn opfatter, og dette har ført til begreber som børnekultur og børneperspektiv og etnografiske metoder har været måden hvorpå man indkredsede det.
Imidlertid er bogen skeptisk overfor det analytiske potentiale ved disse begreber. Får man det sande billede?
Vi kan få indsigt i børns verden, men børn handler i praksis ud fra deres erfaringsverden.
Man forsøger at finde frem til generelle mønstre og rationaler i de større sammenhænge, ud fra at lytte til og observere børn og deres omgivelser. Man må huske at erkende de metodiske begrænsninger. Børnecitater vil altid være redigeret, da de er taget ud af en sammenhæng.
Man ønsker at opsamle børns viden og handlinger, men vi kan aldrig vide hvordan de tænker eller dele deres erfaringer. Undersøgelserne bør rette sig mod at forklare børns forskellige opfattelser i lyset af de omgivelser, de lever i og forholder sig til i stadige samspil med andre mennesker.
Kontekst:
De sammenhænge børn indgår i. Er forbindelser, der opfattes som relevante for det fænomen der udforskes, bedømmelsen af relevans sker fra forskeren. Nogle forhold inddrages - andre udelades. Der er fleremuligheder for at anskue kontekst:
-> En række koncentriske cirkler udenom studieobjektet/barnet er i centrum.
-> Kontekst ses som et reb med sammenspundne fibre, hvor hver fiber repræsenterer elementer af betydning for barnets problem, man ved ikke på forhånd hvad der har størst betydning, men det kan undersøges.
Fysiske rum, sociale relationer, kulturelle forestillinger og politisk-økonomiske betingelser spiller sammen. Kontekst er det der gør etnografiske undersøgelser særskilt antropologiske.
Feltarbejdet er en jagt efter sammenhænge og relevanskriterier, hvor stadige samtaler med og observationer af feltens aktører må blotlægge kontekstens betydninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar