DKK feb. 2013  
Børn og kultur - mellem gamle begreber og nye forestillinger (Beth Juncker)
Vibeke H. Iversen

Begreber: alle begreber har rødder i den virkelighed de skal udforske. Begreberne udspringer af praksis og ender i praksis som forestillinger, der - bevidst eller ubevidst - styrer vores syn og dermed holdninger, handlinger og meninger.
Når virkeligheden er under forandring (samfundsmæssigt, socialt, kulturelt) bliver begreber og forestillinger synlige - igennem uenigheder enten-eller eller for-imod.
Her er det begreberne børn og barndom der er interessant i forhold til pædagogik, undervisning og kulturel praksis.  

Samfund under forvandling: I slutningen af sidste århundrede og begyndelsen af dette har samfundet været under hastig forandring. Et par ord der signalerer og kendetegner det “nyere” samfund; videnssamfund, multimedie, underholdning/oplevelse, deltager og læring.

Kultur under forvandling/kulturel frisættelse/æstetisk hverdagskultur: Thomas Ziehe har lavet mange studier af børn, unge og skolegang. Han mener at der finder en kulturel frisættelse sted, en gennemgribende æstetisering af hverdagen.
Børns sociale og kulturelle betingelser er ændret meget siden 1950’erne. Barndommen “flytter” uden for hjemmet gennem daginstitutioner og fritidstilbud.
De nye barndomsbetingelser bliver skiftende sociale arenaer. Den æstetiske betydning spiller en stor rolle.
Radio, tv, musik, video/dvd, spillekonsoller, mobiltelefoner osv. indtager børneværelserne. Mange sociale lege foregår nu indendørs. Medierne bruges nu som katalysatorer og fællesnævnere for at mange sociale netværk kommer istand.

Børnekultur og børns kultur
Begrebsmæssig afklaring i overgangen fra modernitet til postmodernitet.
Børnekultur - professionel formidlingskultur
Børns kultur - deres egne måder at tage hverdagskulturen i brug på
I 1970’erne ønskede man at børnekultur bliver forbundet med en programflade for børn i luft- og billedbårne medier og skulle også omfatte de klassiske kunstområder. Principperne bag det nye børnekulturelle system hentes fra børnelitterære institution (samarbejde mellem skole- og bibliotek).
Til midten af 1980’ene var børnekulturen: kultur for børn (oplevelsestilbud) og kultur med børn (aktivitetstilbud)

Det pædagogiske børnekulturbegreb
I 16-1700 tallet tænkes børn som formbare, modtagende og ubeskyttede objekter, de kan ikke tage del i deres egen dannelsesproces.
Nu skal børn gives redskaber til at tænke og argumentere med, opleve, vælge det gode og fravælge det dårlige. Hvordan støtter vi børns kognitive og emotionelle udvikling? - og hvordan beskytter vi dem?

Børns kultur - et antropologisk kulturbegreb
Fra 1980’erne og frem er hverdagskulturen blevet synlig. Barnet er aktør, barnet tilskrives værdi og væsentlighed.
Kultur er ikke noget vi har - det er noget vi ser med, en position vi taler fra. Viden er også ikke-sproglig viden, alt det vi ofte ubevidst ved og fortæller med kroppen. Den kulturelle viden lader sig ikke nødvendigvis omsætte til ord.
Man er interesseret i at finde ud af børns projekter, handlinger, holdninger og meninger. Man ser mod det kollektive fællesskab fremfor det individuelle.
Man ønsker at synliggøre det børnekulturelle fortolkningsfællesskab, værdier, logik og etik.

Børns perspektiv
Børn leger: Hvad er leg for den legende selv? Svaret er: sjovt! Breughel skildrer leg som en selvstændig menneskelig sfære/menneskelig livsform. Set udefra er de meningsløse, set indefra er de meningsfyldte for dem, der leger. Opslugthed - intensitet = mening.

Afslutningsvis
Selvom børns barndom har gennemgået en omfattende institutionalisering og pædagogisering, er det ikke de pædagogiske institutioner, de primært henter værdier og identitet fra. Nye medier supplerer ældre som redskaber for børns autolektiske metakultur. En kultur der har rødder i folkekultur, festkultur og latterkultur, og som ikke skelner mellem højt og lavt, fint eller trivielt.

Nye begreber og forestillinger kommer på banen, men de gamle nedlægges ikke. De nye begreber udfordrer de gamle, men det er ikke enten eller.
Man ønsker indsigt i børns kultur. Det er relationerne mellem kulturerne der sættes til diskussion, hvormed forestillinger og begreber forvandles.

Fokuspunkter

• Jeg synes det er interessant at dykke ned i mediernes betydning for børn, deres kultur og leg. Jeg har ofte hørt og tænkt, at børn ikke længere leger sammen. Men det gør de jo - det er os der skal vænne os til, at en stor del af deres fundament for leg er under konstant udvikling, bl.a. gennem bombardementer af medier og “skærm-spilleri”. Mine egne børn er ganske opslugte af deres skærme, både tv og spillekonsoller. Men det drager dem -det er deres verden og så meget en del af deres sociale færden og man må vende det positivt og se at der også er noget god læring i det. Og så er det stadig op til os voksne (forældre -pædagoger) sætte tingene i rammer og tid, så børn bliver præsenteret for hele paletten af aktiviteter.

• Citat fra teksten side 255 midt på:

“- hvad er det for et blik, børn ser med? - hvilken position handler og taler de fra? - hvilken retning giver den deres praksis? - hvilken etik og logik rummer den?
Det er spørgsmål, som tillægger børns egne projekter, handlinger, holdninger og meninger betydning”.
Jeg kan rigtig godt lide den antropologiske tilgang til opfattelsen af børn, at undersøge hvad der rører sig under overfladen, at prøve at beskrive og forstå hvad der ligger til grund for.
Vi har nok ændret opfattelsen og vores syn på børn til små, selvstændigt tænkende, berettigede individer ved at undersøge bl.a. på denne måde. Der er sket en stor udvikling på området ;-)