Indsamling af vittigheder

DKK forår 2013
Aktivitet 2 Indsamling af børns vitser (gåder/sproglege)

Jeg har ikke så ofte oplevet at børn fortæller hinanden vitser. Hertil må tilføjes at mit kendskab til børn i den gruppe der formodes at fortælle vitser ikke er så stort, hverken privat eller arbejdsmæssigt. Og alligevel - når man så bliver opmærksom på det, så sker det faktisk jævnligt!

Jeg har hørt min egen datter (som nu er 8 år) fortælle et par vitser indimellem, som dog faldt lidt til jorden da hun ikke rigtig kunne fortælle den så pointen fremstod sjov, men hun forsøgte dog.
Jeg oplever at børn i meget stigende grad sms’er til hinanden, tidligere og tidligere får børnene deres egen mobiltelefon, og bruger den til at kommunikere/lege med hinanden. Dette styrker også deres sprog både det talte og skriftsproget i gennem sms’er. Jeg har ikke oplevet at de decideret sender vitser eller andet spas pr. mobil, men det gør de større børn måske?

Derimod er min datter og hendes 2 kl. meget optaget af gåder.
De har haft dem i deres Søren & Mette bog, og det har affødt en stime af genfortællinger af vitser til både hinanden, forældre og bedsteforældre. Hun elsker denne leg med sproget, de kringlede og tænksomme pointer som man frydes over at gætte eller fortæller fryder sig over at deltagerne ikke kan gætte. Og hvor man siger “nåeh ja...” når man hører pointen med et smil på læben.

Vinterferie studie:
5 børn i alderen 3, 6, 7, 8 og 10 år.
Emner som vittigheder/vitser, gåder, rim, remser, parodier.
Et lille studie, hvor jeg spørger børnene om deres kendskab og brug af vittigheder, gåder osv.
De tre største børn deltager i snakken, den mindste husker ikke eller bruger ikke gåder/vitser endnu. Ham på 6 forstår dog pointerne og synes de er sjove, selvom han ikke deltager på samme plan som de andre. Han er lyttende og interesseret.
Men jeg ved ihvertfald, ifht. deres leg med sproget, at de mindre børn elsker at gentage rim og remser, både sammen med voksne og i spontan leg med sig selv eller andre børn.

Fortalte gåder/vitser:

• Hvem er menneskets bedste ven med 4 ben? - en sofa.
• Hvad kan gå gennem det mindste nøglehul men fylde et helt hus? - røg
• Hvad får gåsen når den fryser? - gåsehud
• Hvad sagde sneglene de de skulle over vejen? - pas på, bussen kommer om 2 timer
• Hvorfor er fisk så grimme? - de er vandskabte
• Hvorfor nogle tanter kan man som regel bedst lide? - kontanter
• Alle børnene løb ud af skolen, undtagen Emil, han red på en misil
• Alle børnene løb ud af skoven, undtagen Amanda, hun kyssede en panda
• Alle børnene gik over lorten, undtagen Ella, hun troede det var nutella

• Der var en dansker, en tysker og en svensker der var oppe at flyve. Først smed tyskeren en mønt ud. De andre spurgte “hvorfor gør du det?” “Fordi jeg har så mange af dem”. Derefter smed svenskeren en flaske ud af vinduet. De andre spurgte: “hvorfor gør du det?” “Fordi jeg har så mange af dem”. Til sidst smed danskeren et misil ud af vinduet. De andre spurgte: “hvorfor gør du det?”, “Fordi jeg har så mange af dem.                                          Så landede flyet...                                                                                                           Tyskeren mødte en dreng der græd og spurgte: “hvorfor græder du?” “Fordi jeg har fået en mønt i hovedet”. Svenskeren mødte også en dreng der græd og spurgte: “hvorfor græder du?” “Fordi jeg har fået en flaske i hovedet”.                                                             Til sidst mødte danskeren en dreng der grinede og spurgte: “Hvorfor griner du?” “Fordi jeg slog en kæmpe prut og så sprang hele skolen i luften!”

Børnene fortæller, at de hører vitserne fra større børn eller fra hinanden, låner gåde- og vitsebøger på biblioteket og har dem indimellem i deres skolebøger også.

Så det blev lidt en opsøgende spørgen ind på opfordring fra mig, da jeg ikke så meget oplevede det spontane (måske sker der mere når vi voksne ikke er til stede...). Vi sad rundt om et bord, og der var god stemning, de grinede og pjattede og den ene gåde/vits førte til den næste. Klart havde de alle hørt vitser/gåder, og de udviste alle stor glæde ved denne leg med sproget, uanset om de fortalte, gættede eller blot var lyttende.
Når jeg spørger ind fortæller den største pige på 10 år, at de indimellem laver disse sproglege når de sover sammen og hygger inden de skal sove. Eller i frikvarteret eller når de leger sammen. De udbreder ikke (endnu) vitser/gåder over sms’er.
Det sjoveste er, når gåden/vitsen ikke bliver gættet.

Så et sjovt lille studie i ferien, når jeg nu havde en flok unger samlet. Og det har ihvertfald skærpet min opmærksomhed på børnenes leg med ord og sproget i denne retning ;-)

/Vibeke