Tekst 1 i DKK

Bjerregaard, Povl: Børns mundtlige legekultur, i Mogens Sørensen, Dansk kultur og kommunikation (2012).

Resume:

Børn leger med- og udvikler deres sprog gennem udforskning og brug i sociale fællesskaber. Dette giver sprogglæde, og fællesskabet med andre børn er drivkraften bag. Ofte udfoldes denne legekultur imellem børn og "fri for voksne", mens den andre gange er skabt af voksne til børn. 

Børns mundtlige legekultur indeholder aktiviteter, genrer og udtryksformer i mundtlig baseret leg og fortællinger som børn bruger og deltager i. De forskellige aktiviteter forandres dynamisk og tilpasses konkrete situationer og sammenhænge. 

Også familien har betydning for børnenes glæde ved at tilegne sig lege med sproget, fortællekompetencer og udvikle/værdsætte sans for humor. 

Ofte er institutioner og fritidsinteresser arena/mødested for legekulturen. Her er børnene sammen i mange timer, både med og uden voksne, og der dannes sociale relationer, kompleksitet og foranderlighed. Det at "være noget" skal opnås og vedligeholdes. Børnene skal kunne navigere i de forskellige situationer og kommunikere på mange niveauer samtidig. De skal selv kunne vurdere, om noget er seriøst eller humoristisk. 

De digitale medier spiller en rolle i at "levere" råstof, former og indtryk til brug i legen. 

Humor spiller en vigtig rolle i mange af disse mundtlige lege, og at deltage i mundtlig humor forudsætter viden og kompetencer. Mundtlig leg har ikke nødvendigvis andet formål og mening end at have det sjovt her og nu. 

Hvis en pædagog ønsker at begribe børns liv og fællesskaber, må man have kendskab til børns mundtlige legekulturer. 

De forskellige lege/fortællinger teksten indeholder:

-> Gåder og gådevitser: spørgsmål stilles - andre deltagere får mulighed for at gætte - svar/pointe gættes eller triumf til gådestilleren. En kappestrid/udfordring der kræver skarpsindighed at gætte. 

-> Gyserfortællinger: der opbygges en spænding, noget uhyggeligt vil indtræffe, vi ved ikke hvordan og hvornår = den skrækblandede fryd. Der er god gyserstemning (stemmeføring, pausering, gestik). 

-> "Alle børnene"-genren: en dille fra 1990'erne. Rim, parodi, skøre, sjove, humor om ex tabuemner. 

Egenskab/handling som er norm for alle børn - undtagelsen (navn) - den rimende pointe. 

-> Parodier: komisk efterligning af ex stil, holdning, ordforbrug, tonefald. Der gøres grin med noget/nogen. Modtager skal kende det der parodieres. Sprogets indhold og udtryk bruges sammen med mimik og gestik.

->Rim og remser: fortællinger ofte på vers med enkel og klart markeret rytme - bogstavrim eller enderim. 

Nogle med didaktisk formål andre som legeremser. Fra voksen-barn eller fra barn-barn. Inspirerer børn til selv at lege videre med sproget. 

Pædagoger har betydning for, hvordan børns legekultur har plads til at udvikle sig. De sætter rammerne for det "praktiske" (tid, rum, ude/inde) hvor legen kan foregå, og de må lægge ører til og være aktiv medspiller. 

Pædagoger i institutioner er med til at skabe og bære kulturen omkring sproglegene. Dette gøres bl.a. ved at præsentere mindre børn for forskellige genrer, og støtte større børn i fortsat at udforske og udøve sproget. 

Fokusområder: 

• "Det er vigtigt, at der er tid og rum, både ude og inde, til at udfolde sig - også i længere tid uden at afbrudt af pædagoger og andre børn" (side 285 øverst). 

Dette udsagn synes jeg er interessant, fordi vi voksne, både pædagoger og forældre har en tendens til gerne at ville blande os i og påvirke hvad børnene leger, snakker om og laver og opsætter en masse aktiviteter de skal deltage i. Derfor tænker jeg, at det netop er  vigtigt, at der ikke hele tiden er aktiviteter som børnene skal deltage i, men at der er frirum til bare at være og være sammen med de andre børn. 

Den spontane leg- også den mundtlige - skal have sit rum til at udvikles og blomstre.

• "Sprog er et socialt fænomen, som indgår i de spil om magt, status, roller og anerkendelse, der hele tiden udspilles i det sociale rum" (side 271 nederste afsnit)

Derfor er det da så vigtigt at alle børn får den bedste base og sprogligt fundament fra starten, så de ikke kommer til at stå udenfor. Et meget vigtigt område for os som kommende pædagoger at have fokus på - lige fra vuggestuebørnene til de større skolebørn. Glæde, motivation og lyst til at tilegne sig sprog og bruge det i alle sammenhænge er grundlaget. Ved godt vi ikke kan gøre det alene, men vi er forpligtede til at gøre det på bedste vis i de rammer og sammenhænge hvor vi er sammen med de kære børn :-)